Annonce

Annonce

Svar: Maden


1. februar 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære bekymrede og trætte mor

Jeg har sendt en plan for dagen til dig i mit tidligere svar, som du kan gå ud fra. Den giver et meget godt billede af antal måltider og behov for amning i løbet af dagen.

En portion grød eller grøntsagsmos ligger normalt på mellem 1-2 dl, MEN det er langt bedre at give 3/4 dl. grød eller mos 4 gange dagligt end 1½ dl. 2 gange dagligt, selvom det mængde mæssigt er det samme. Simpelhen for at sikre barnet så stor variation som muligt, få givet netop både grød og grøntsagsmos og samtidig også sikre barnet væske nok. Det er altså bedre at barnet spiser 3/4 dl. grød eller mos, drikker vand af kop og tager imod brystet inden næste lur, end det er at give barnet 1½ dl. grød eller mos og brystet så afvises.

Når jeg anbefaler grøntsagsmos, så er det ikke kun kartoffelmos, men mos af alle slags grøntsager, netop for at sikre variation, godt med fibre, vitaminer osv. og for at holde gang i maven. Du kan lave mos af: Kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv.

Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder.

Han skal have kød eller fisk både til frokost og om aftenen og udgangspunktet er den mad I andre spiser. Du kan f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give ham det i mosen, ligesom sovs også er godt til at give smag. Hvis I skal have en kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs, og det er krydret med løg, timian, oregano eller lignende milde krydderier, så må han gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos.

Hvis din dreng først vågner kl. 8.30 så skal du overveje om du har brug for at han sover så længe, om en sen søvnfase passer jer alle rigtig godt, eller om du vil til at vække ham lidt tidligere om morgenen. Hvis rytmen passer jer fint, så må du slå morgengrød og frugten om formiddagen sammen til et ...


Annonce

... måltid og hele planen flytter sig så naturligt i løbet af dagen, så han også sover senere og går senere i seng.

Hvis det bliver nødvendigt at droppe et måltid, så skal det være et mellemmåltid, men da mellemmåltider normalt består mest af frugt i denne alder, så kan man ofte kombinere de to måltider ved at tilbyde frugt som topping på en grød eller tilbyde frugt i hånden som dessert eller forret :)

De fleste børn vil naturligt have små opvågninger om natten, hvor man kan lægge dem til brystet. Han han ikke vågner af sig selv i løbet af natten men bare sover igennem, så skal du ikke stille vækkeuret, men nyde det så længe det varer :) Derudover må du så sikre ham ekstra amninger om dagen og hvis det er morgenamning han springer over, så vil det normalt være nødvendigt at amme ham inden formiddagsluren i stedet.

Med hensyn til afføring i høj stol, så er det måske fordi det at spise noget sætter gang i tarmperistaltikken og det at sidde i stolen måske hjælper på defækationen (evnen til at presse afføringen ud af tarmen). Når vi selv går på toilettet sider vi jo også op, - det er lettere for os at presse afføringen ud, når vi sidder end når vi ligger ... :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du kan prøve om du ved at cykle og presse hans ben op og ned, kan få ham til at prutte lidt mere og sætte gang i maven, når han ligger på gulvet, leger osv. Du kan også give ham mavemassage, hvor du med et par fingre masserer i cirkelbevægelser rundt og rundt om navlen i små cirkler i urets retning.

Din dreng bør ikke få mme til hvert måltid, når han ammes 4-5 gange dagligt. Så bliver hans behov for mælk/væske dækket via dig. Men han bør få mme i sin grød og mos, med mindre han spiser det samme som jer, så kan du bruge sødmælk. F.eks. i en kartoffelmos eller pastasovs, her er det fint at lave det med sødmælk så I kan spise det samme. Hans havregrød osv. laver du med mme, for at sikre ham de ekstra vitaminer og mineraler.

Men ellers skal han drikke vand af kop, det er også vigtigt at give ham vand nok, når han har problemer med hård mave. Masser af vand.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce